Jobannonce: Salgsleder til WHSmith og LEGO

Billund Lufthavn A/S

Salgsleder til WHSmith og LEGO

Vi leder efter en ambitiøs salgsleder, der tager aktiv del i salgsarbejdet, og sammen med afdelingen skaber gode shoppingoplevelser for vores gæster.

I stillingen som salgsleder vil du blive en del af et salgslederteam på i alt fire, hvor I fælles har ansvaret for den daglige drift og ledelse af medarbejderne i shoppingområdet. Din primære opgave er at være helt tæt på den daglige drift i WHSmith og LEGO, hvor du vil have ledelsesansvaret for 12 medarbejdere. WHSmith- og LEGO-butikken er konceptbutikker, og du er med til at sikre, at koncepterne efterleves.

Derudover får du blandt andet ansvar for at:

  • Motivere og inspirere medarbejderne til mersalg og opsøgende salg
  • Sikre opfølgning på aftalte initiativer samt skabe struktur og overblik
  • Sikre opnåelse af nøgletal
  • Sørge for opbakning af de aftalte månedskampagner med vores leverandører