Jobannonce: Universe sæsonjob

Fonden Universe Science Park

Universe sæsonjob

Nordborg

Vil du være Jens Augusts nye kollega? Og Roberts og Thereses og Malenes og Andreas’ og Camilla og alle de andre i Team Universe? Så er det nu, du har chancen for at blive en del af noget unikt!

Universe søger i øjeblikket sæsonmedarbejdere til sæson 2020, der både kan arbejde heltid og fritid.

Områder du kan blive ansat i er:

  • Foodområdet
  • Oplevelsesområdet
  • Billet- og butiksområdet
  • Rengøringsområdet

Du kan som sæsonmedarbejder forvente at få vagter inden for flere forskellige eller kun enkelte områder, alt afhængig af hvad der er behov for. Alle opgaver inden for hvert område er lige vigtige og er afgørende for, at dagen i parken bliver en særlig oplevelse for vores gæster.