Jobannonce: IT-supporter med lyst til at gøre en forskel

Vesthimmerlands Kommune

IT-supporter med lyst til at gøre en forskel

Er du serviceminded til fingerspidserne, og har du både lyst og evner til at løse forskellige typer af IT-supportopgaver, så er det måske lige dig, vi står og mangler.

Som IT-supporter hos Vesthimmerlands Kommune vil du indgå i et stærkt driftsteam bestående af 9 medarbejdere. Vores hverdag er travl og præget af varierende arbejdsopgaver. Vores vigtigste funktion er supportering af ca. 1.400 administrative brugere.

Dit primære arbejds- og ansvarsområde bliver varetagelse af den daglige brugerkontakt via telefon eller e-mail kombineret med opgaver indenfor eksempelvis indkøb af udstyr, vedligeholdelse af PC´ere, telefoni eller print.