Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til udekørende aftenteam

Favrskov Kommune

Social- og sundhedsassistent til udekørende aftenteam

Hinnerup

Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger i hjemmeplejen? Og er du uddannet social- og sundhedsassistent med mod på masser af faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagt i Hjemmeplejen Favrskov Øst med mødested i Hinnerup. Det er en fast stilling på 30 timer med arbejde hver 2. weekend (5 - 2).

Du bliver en del af et aftenteam, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Du kommer til at arbejde i et team, hvor alle kolleger er fælles om at skabe en god og dynamisk arbejdsplads, og du bliver en del af et aftenvagtsteam med kolleger i alle vagtlag.