Jobannonce: Udbudsjurist med grønne ideer

Holbæk Kommune

Udbudsjurist med grønne ideer

Vil du arbejde med udbudsjura, og trives du med en arbejdsdag præget af ansvar og selvstændighed? Så er Holbæk Kommune måske din nye arbejdsplads.

Vi har sendt en af vores udbudsjurister videre i et lederjob i kommunen. Stillingen skal genbesættes med en udbudsjurist, der brænder for at udvikle indkøbsområdet i en grøn omstillingstid. Vores politikere vedtager snart en ny indkøbspolitik, hvor bæredygtighed er et bærende element. Politikken skal omsættes til virkelighed, og det kræver, at vi tænker nyt sammen med kerneområderne og markedet.

Du kommer til at arbejde i et dynamisk indkøbskontor sammen med ni erfarne kollegaer, hvor sparring på tværs og nysgerrighed på hinandens opgaver er en del af DNA’et. Vi arbejder tæt sammen med kerneområderne og prioriterer at udvikle fleksible tilgange i samarbejdet med forskellige fagligheder; men vi kan også skære igennem.