Jobannonce: Familieterapeut søges til Familiehuset

Stevns Kommune

Familieterapeut søges til Familiehuset

Unik mulighed for Familieterapeut med pædagogisk baggrund

Hvis du har lyst til at arbejde konsultativt og behandlende i forreste række, så har du en unik mulighed i denne stilling. Stevns kommune ønsker at styrke det tidlige forbyggende arbejde for kommunens børn, unge og deres familier.

Stillingen som familieterapeut er således halvt i PPR-regi, konsultativt tværfagligt arbejde samt halvt terapeutisk familiebehandling inden for servicelovens rammer.

Stevns Kommune er inddelt i distrikter med tværfaglige teams (familieterapeuter, sundhedsplejersker, psykologer, logopæder og sagsbehandlere). Disse teams giver sparring til pædagoger og lærere på skoler og institutioner om det tætte forbyggende arbejde. Du vil i dette arbejde skulle bidrage til den tidlige forbyggende indsats med din grundlæggende pædagogiske viden - gerne med konkret erfaring fra enten daginstitution eller skole.