Jobannonce: Fugttekniker til Hillerød

Recover Nordic ApS

Fugttekniker til Hillerød

Er du håndværker, servicemontør, udekørende tekniker eller noget helt fjerde, og er du klar på at gøre karriere i Nordens største skadeservicevirksomhed?

… Så er det måske dig, der er vores nye fugttekniker i Hillerød!

Recover Nordic ApS

Som fugttekniker får du en selvstændig og udfordrende hverdag med en lang række fugttekniske opgaver. Du får således eget sagsansvar og planlægger din egen dag.

En almindelig arbejdsdag indebærer typisk, at du:

  • vurderer skadesomfang samt igangsætter nødvendige tiltag
  • etablerer affugtning efter bl.a. vandskader, brandskader mv. – herunder udførelse af nødvendig opskæring/nedbrydning af bygningsdele
  • rapporterer samt udfører sags- og dokumentationsregistrering m.v. i diverse IT-systemer.