Jobannonce: Studerende til kundeservice med flair for regnskab, kommunikation og IT

Visma e-conomic a/s

Studerende til kundeservice med flair for regnskab, kommunikation og IT

København

Er du udadvendt og glad for at kommunikere med andre mennesker? Kan du lide tal og regnskab og får et kick ud af at hjælpe andre og få ligningen til at gå op? Kunne du tænke dig et studiejob, hvor du får foden indenfor i en stor og spændende IT-virksomhed i vækst samtidig med, at du lander i en afdeling, der værner om sine medarbejderes udvikling og god kollega-karma? Hvis det er noget for dig, så join us!

Du vil blive en del af Planet WOW; vores kundeserviceafdeling på cirka 80 mand. Vores kerneopgave er at skabe ekstraordinære kundeoplevelser for alle vores brugere af vores regnskabsprogram, e-conomic.

Vi tror på, at vi ikke bare skal løse deres umiddelbare udfordring, men at vi kan skabe værdi ved at være problemknusere, hjælpe vores kunder videre samt rådgive dem til den optimale løsning for dem – alt sammen mens vi skaber glæde, grin og giver WOW-oplevelser!