Jobannonce: Uddannelseschef for Læreruddannelsen og CFU

Unique Human Capital søger for Professionshøjskolen UCN
Gem
Unique Human Capital

Uddannelseschef for Læreruddannelsen og CFU

Aalborg

En unik mulighed for at kunne sætte en strategisk retning, bruge dit netværk inden for læreruddannelserne og CFU, din erfaring som leder af ledere og dit talent som en stærk kommunikator!

Som Uddannelseschef for Læreruddannelsen og CFU hos UCN bliver du ansvarlig for at sætte den strategiske retning for læreruddannelsens to uddannelsessteder og CFU´s to afdelinger i Nordjylland. Uddannelseschefen for Læreruddannelsen og CFU har ansvaret for at udvikle og drifte begge områder som en del af UCN. Du kommer til at spille en essentiel rolle for den fortsatte udvikling af arbejds- og studiemiljøerne, hvor omdrejningspunktet vil være medarbejderne, de studerende og CFU’s brugere.

Med reference til Uddannelsesdirektøren indgår du i UCN’s uddannelseschefgruppe og bliver en del af flere tværfaglige grupper og samarbejder. Der vil være tale om en meget profileret og synlig stilling.