Jobannonce: Pædagogisk eller sundhedsfagligt personale søges – vær med til at skabe rammerne på vores nyeste botilbud for borgere med autismespektrum-diagnoser!

Gem
Habitus

Pædagogisk eller sundhedsfagligt personale søges – vær med til at skabe rammerne på vores nyeste botilbud for borgere med autismespektrum-diagnoser!

Dianalund

Bliver du inspireret af tanken om at være med til at præge udviklingen og fagligheden på et nyopstartet botilbud? Vægter du kvalitet, og har du din faglighed på plads? Og har du lyst til at være med til at skabe en optimal pædagogisk struktur for vores nye borgere? Så er du måske vores nye kollega.

Alle vores borgere har gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret samt problemskabende adfærd. Mange har også psykiatriske overbygninger samt mental retardering i middel eller svær grad og dermed lavt funktionsniveau.

Da vi får 2 nye borgere, har vi brug for flere nye kolleger. Vores borgere har vidt forskellige behov og udfordringer. Og alt efter dine erfaringer og uddannelsesbaggrund matcher vi dig til den rette borger. Arbejdsopgaverne afhænger meget af, hvilken borger du er tilknyttet.

Habitus