Jobannonce: Compensation & Benefits Specialist

Gem
BESTSELLER

Compensation & Benefits Specialist

Brande & Stilling

Vil du være det strukturerede og servicemindede ankerpunkt i en dynamisk organisation? Har du erfaring med indgåelse af kontrakter og levering af personalejuridisk rådgivning?

Så er du måske det næste teammedlem i gruppen af C&B Specialister, der leverer et højt fagligt serviceniveau på såvel operationelle som rådgivningsmæssige opgaver.

Du bliver en del af C&B specialistteamet sammen med 5 kompetente kolleger. Som C&B Specialist får du ansvaret for dit eget brand eller funktion, hvor du varetager personalejuridisk sparring, rådgivning om aflønning og udarbejdelse af kontrakter og provisioner. Med en bred kontaktflade i både PEOPLE og resten af organisationen, supporterer du dagligt ledere på alle niveauer og besvarer spørgsmål fra medarbejderne. Her vejleder og udfordrer du lederne i forhold til håndtering af svære personalesager, HR-systemmæssige udfordringer og kontraktmæssige forhold.