Jobannonce: Økonomichef

People Executive søger for KUMA A/S
Gem
People Executive

Økonomichef

Central position i kapitalstærk virksomhed

Er økonomistyring, regnskab og forretningssparring til ledelsen din metier, og kan du se dig selv som medlem af ledergruppen i en international virksomhed med ambitioner? Er du analytisk stærk med kritisk sans og god energi, og finder du det interessant at være en del af en stærk markedsleder med sund økonomi og tocifret vækst?

Som økonomichef og medlem af ledergruppen får du det samlede ansvar for økonomi, regnskab og it med reference til den administrerende direktør. Du får ansvar for den daglige ledelse af en økonomiassistent, som primært varetager bogføring og styring af debitor- og kreditorbogholderi samt lønadministration. Din hovedopgave, som ansvarlig for økonomi- og regnskabsfunktionen, bliver at forbedre og udvikle de driftsøkonomiske styringsværktøjer i hele værdikæden på tværs af hovedkontoret i Danmark og datterselskabet i Rumænien.