Jobannonce: AUTORISEREDE PSYKOLOGER

AS3 Work&Care

AUTORISEREDE PSYKOLOGER

Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Greve

Grundet stor vækst i samarbejdsaftaler med større pensions- og forsikringsselskaber i Danmark søger vi nu autoriserede psykologer, som har lyst til at blive en del af et større tværfagligt setup, hvor vi arbejder målrettet og med fokus på at hjælpe mennesker med psykiske og/eller fysiske problemstillinger til bedre trivsel og mestring.

Du vil som psykolog-ansat i AS3 Work&Care blive en del af stort netværk af psykologer, fysioterapeuter, læger, jobcoaches mfl., hvor dine kerneopgaver vil være behandling af psykologiske problemstillinger, der spænder bredt og kan være relateret til livsomstændigheder og/eller arbejdsmæssige omstændigheder. Dertil vi du have andre opgaver såsom sparring på tværs af faggrupper, psykologiske vurderinger, udarbejdelse af statusattester m.m.

Det primære mål er, at vores kunder opnår delvis eller fuld raskmelding via øget trivsel og kvalificeret psykologisk behandling.