Jobannonce: Salgskonsulent

mira byggeprodukter a/s

Salgskonsulent

Gadstrup

Succesen fortsætter i mira byggeprodukter a/s – vi har travlt, og i den forbindelse søger vi endnu en seriøs sælger til at bearbejde markedet.

Med reference til markedschefen skal du medvirke til at vedligeholde og udbygge vores eksisterende kundekreds øst for Storebælt.

Din opgave bliver at udbrede kendskabet blandt forhandlere og slutbrugere af miras produkter og derved løbende øge omsætningen. Du rykker tæt på kunderne og opleves som en sparringspartner, der inddrages i drøftelse af udfordringer samt udvikling af fælles løsningsmodeller.

Hovedparten af din tid foregår hos kunderne, men du skal også afse tid til løbende produkt- og salgsmøder på hovedkontoret samt diverse administrative opgaver. Til en start kommer du igennem en grundig oplæring i vores produkter, hvor der efterfølgende suppleres med samkørsel i distriktet med en erfaren kollega.