Jobannonce: Digital Salgsspecialist

SAXO.com A/S

Digital Salgsspecialist

København

Kan du oversætte dataindsigter til kommercielle anbefalinger og salgsaktiviteter med henblik på at skabe vækst? Så er rollen som Digital Salgsspecialist hos Saxo måske noget for dig!

Vi tilbyder en nøglestilling i en af Danmarks mest markante eCommerce- og abonnementsvirksomheder, hvor du bliver en del af et ungdommeligt, uformelt og spændende arbejdsmiljø med højt til loftet og en flad struktur.

På kontoret i København er vi ca. 50 initiativrige medarbejdere, som både professionelt og socialt higer efter at skabe den bedst mulige arbejdsplads.

Det primære formål med denne rolle er at oversætte dataindsigter til kommercielle anbefalinger og salgsaktiviteter med henblik på at skabe omsætningsvækst og øget tilgang af abonnenter. Du skal ligeledes sikre at Saxo har de rigtige marketingassets til at nå potentielle kunder, og at vi udvikler og implementerer nye teknologiske/databaserede tilgange til at få nye kunder.