Jobannonce: Dygtig jurist til Landdistriktsudvikling

Erhvervsstyrelsen

Dygtig jurist til Landdistriktsudvikling

Nykøbing F.

Brænder du for at arbejde med landdistrikterne og EU-tilskudsordninger? Har du lyst til at indgå i et spændende fagligt miljø? Så er du måske vores nye kollega.

Landdistriktsudvikling administrerer bl.a. EU-tilskudsordningerne LAG og FLAG.

I Kontoret vægter vi samarbejde og trivsel højt. Vi er organiseret i tre teams, og stillingen er placeret i Team Support og Jura. Teamet har bl.a. ansvaret for udarbejdelse og løbende udvikling og opdatering af arbejds- og lovgrundlag, vejlednings-, tilsyns- og kontrolopgaver samt forestår samarbejdet og kommunikationen med de lokale aktionsgrupper og andre samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver vil primært ligge inden for følgende områder:

  • udvikling og vedligeholdelse af arbejdsgrundlag i form af lovgivning og vejledninger
  • faglig support til sagsbehandlere og lokale aktionsgrupper
  • intern kvalitetssikring.