Jobannonce: Medarbejder søges til rejseadministration i Studievalg Danmarks Sekretariat

Studievalg Danmark

Medarbejder søges til rejseadministration i Studievalg Danmarks Sekretariat

Odense

Brænder du for at servicere andre, og har du god ordenssans, hvor du går op i at tingene stemmer? Er du god til at kommunikere, og trives du med en hverdag, hvor opgaverne er relativt velkendte? Så læs mere om den nyoprettede stilling som administrativ medarbejder hos Studievalg Danmark.

Som administrativ medarbejder vil du blive en del af Studievalg Danmarks sekretariat. I sekretariatet løser vi bl.a. alle de administrative opgaver i Studievalg Danmark – herunder rejseadministration. Vi er et lille uformelt sekretariat, hvor tingene går stærkt, og humøret er højt.

Du få ansvaret for bl.a. afregning af kørsel og udlæg, samt administration af kreditkort, bestilling af tjenesterejser, rejseforsikringer og vedligeholdelse af Studievalg Danmarks vejledninger hertil.