Jobannonce: Erhvervsrådgiver/regnskabsanalytiker til Erhverv Direkte, Banking DK

Danske Bank

Erhvervsrådgiver/regnskabsanalytiker til Erhverv Direkte, Banking DK

Vil du være med til at gøre en afgørende forskel i fremtidens virtuelle erhvervsbank, som har ansvaret for at rådgive mindre- og mellemstore erhvervskunder via online møder, chat, telefon og mail?

Erhverv Direkte er i rivende udvikling og har kundeansvaret for mere end 90.000 af bankens erhvervskunder. Vi betjener og rådgiver vores kunder fra vores 4 erhvervscentre i Aalborg, Århus, Vejle og Høje Taastrup. Vi har et rigtig godt arbejdsklima og en høj loyalitet, hvor humor og socialt engagement i hverdagen er i højsædet.

I tæt relationen til Personal Banking skal du analysere og vurdere mindre og mellemstore erhvervskunders regnskaber. Dialog med privatrådgivere, kunder og revisorer er desuden et vigtigt element i hverdagen, hvorfor du skal have gode kommunikative evner og have det gode samarbejde med kolleger på tværs af banken i fokus.