Jobannonce: Skoleleder til Sjørring Skole

THISTED KOMMUNE

Skoleleder til Sjørring Skole

Vi søger en udviklingsorienteret skoleleder til Sjørring Skole, med tiltrædelse 1. november 2019 eller snarest derefter.

Sjørring Skole er en velfungerende skole, beliggende på kanten af Nationalpark Thy. Skolen er kendetegnet ved gode fysiske rammer, både inden- og udendørs, stor opbakning fra lokalsamfundet og et godt samarbejde mellem skolens aktører. Skolen har 440 elever fra 0. til 9. klasse, en SFO med 120 børn og i alt ca. 60 medarbejdere. Udover skolelederen består ledelsesteamet på skolen af en viceskoleleder og en SFO-leder.

Som leder af Sjørring Skole har du høje ambitioner for elevernes læring, trivsel og dannelse. Du ved, at skolens resultater og elevernes læring bedst skabes ved et tillidsfuldt og åbent samarbejde med skolens elever, personale, bestyrelse, eksterne samarbejdspartnere og kommunens forvaltning. Du er en tydelig leder, der ved hjælp af nærvær, synlighed og gode kommunikative evner skaber retning og følgeskab.