Jobannonce: Systemejer til Danmarks Domstole

Domstolsstyrelsen

Systemejer til Danmarks Domstole

København

Domstolsstyrelsen er i fuld gang med at digitalisere sagsbehandlingen ved domstolene. Vi er ambitiøse og går målrettet efter en fuld digital understøttelse af vores sagsbehandling.

Vi søger nu en systemejer, der har lyst til at være med til at sikre optimal anvendelse af retternes digitale løsninger og dermed den bedst mulige understøttelse af domstolenes kerneopgaver.

Vi tilbyder dig en spændende stilling,

  • hvor du får mulighed for at bidrage til en stor digitaliseringsindsats for en vigtig samfundsinstitution
  • i et alsidigt fagligt miljø med stor kontaktflade til bl.a. vores leverandører, brugere og projektledere
  • på en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglig standard, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde.