Jobannonce: Finansøkonompraktikanter til Nykredits centre i Region Sjælland

Gem
Nykredit

Finansøkonompraktikanter til Nykredits centre i Region Sjælland

Drømmer du om en karriere som privatrådgiver i den finansielle sektor? Søger du udfordringer og trives i et uformelt miljø, hvor barren er sat højt?

Vi tilbyder et tremåneders praktikforløb, der giver dig bred viden om den finansielle sektor. Som praktikant hos os får du en spændende hverdag, hvor du lærer af erfarne kolleger og udvikler dig inden for de områder, du brænder for. Du bliver en del af en organisation, der satser på udvikling af talenter. En praktikplads hos os er derfor en oplagt måde at kickstarte din karriere som rådgiver.

Praktikforløbet begynder i januar 2020 og foregår på vores centre i regionen, hvor du vil rådgive privatkunder. Som finansøkonompraktikant får du mulighed for direkte kundekontakt, og med en af vores erfarne rådgivere ved din side får du en solid smagsprøve på, hvad jobbet som rådgiver indebærer.