Jobannonce: Glyptoteket søger undervisere (studenterjob)

Ny Carlsberg Glyptotek

Glyptoteket søger undervisere (studenterjob)

København

Er du vild med marmor, palmer og heltefortællinger? Kan du videreformidle ægte mumiebegejstring eller arkæologiadrenalin? Så er du måske vores nye kollega.

Glyptotekets undervisningsafdeling søger tre studerende fra klassisk arkæologi, ægyptologi eller beslægtede fag til at indgå som undervisere i museets ægyptiske og antikke samlinger.

Din primære arbejdsopgave bliver at undervise børn og unge på en vedkommende og involverende måde, der bygger på dialog, undersøgelser og øvelser. Du skal derfor have lyst til at undervise på alle klassetrin og trives med at ”være på” – også i længere tid ad gangen. Derudover er det vigtigt, at du har mod på at sætte dig ind i nye stofområder, og at du kan planlægge og tilrettelægge undervisningen, så faglig viden omsættes til relevante og sanselige læringsoplevelser for børn og unge.