Jobannonce: Tagrenderenser

Grønt og gråt ApS

Tagrenderenser

Synes du, at det er attraktivt at få leveret opgaver dagligt, at møde nye mennesker hver dag og gøre andre mennesker glade? Så er dette job noget for dig.

Du starter fra egen bopæl i firmaets bil hver morgen og møder hos kunden kl. 8. Distriktet er hele Sjælland.

Din stillingsbetegnelse er tagrenderenser, du vil blive oplært i at suge tagrender, nedløbsrør og nedløbsbrønde, samtidig med at du hjælper din makker i hans arbejde.

HVAD KAN DU FORVENTE AF JOBBET

  • En god timeløn, der fastsættes efter dine kvalifikationer. De første 3 måneder får du en grundløn
  • Du arbejder i al slags vejr
  • Du får arbejdstøj, der matcher vejret

Vi tilbyder dig et spændende arbejde under åben himmel i et ungt og uformelt firma. Du bliver en del af et fagligt, kompetent team, der brænder for det, vi laver og skaber stor tilfredshed hos vores kunder.