Jobannonce: Lærer til matematik, natur/teknik og håndarbejde

Holbæk Lilleskole

Lærer til matematik, natur/teknik og håndarbejde

Holbæk Lilleskole er en af landets ca. 55 lilleskoler. Vi lægger vægt på pædagogisk nysgerrighed og udvikling. Skolen har ca. 300 elever i ét spor fra 0. til 7. klasse, og to spor fra 8. til 10. klasse. Lærernes arbejde er organiseret i fire selvstyrende team, der knytter sig til følgende klasser: 0.-2. kl., 3.-5. kl., 6.-7. kl. og 8.-10. kl. Vi har en høj grad af forældreinddragelse og dialog og arbejder ud fra et værdigrundlag baseret på demokratisk dannelse og fællesskab.

Vi har en ledig lærerstilling til skoleåret 2019/2020.

Vi søger en lærer, der kan dække følgende fag: matematik, natur/teknik og håndarbejde i 3.-7. kl.

Vi tilbyder:

  • en velfungerende skole med høj søgning og god forældreopbakning
  • et godt arbejdsklima med teamsamarbejdet som omdrejningspunkt
  • en velorganiseret undervisning i fleksible rammer.