Jobannonce: IT-administrator med lederpotentiale

Jobindex A/S søger for Dymak A/S
Gem
Jobindex A/S

IT-administrator med lederpotentiale

Odense

Vi søger en IT-kraft med ambitioner og evner til – på sigt - at lede en mindre IT-afdeling.

Vi er en international vækstvirksomhed med godt 100 ansatte. 20 af os er baseret i hovedkvarteret i Odense, hvorfra vi udvikler og sælger accessories til det globale B&B marked. Tiden er kommet til at skabe en decideret IT-afdeling, og din ansættelse kan blive starten på den.

Du har en god IT-forståelse og elsker et arbejdsmiljø i bevægelse. Dit hovedansvar bliver at sikre, at vores medarbejdere globalt anvender vores IT-system korrekt.

Du vil starte med at skabe dig et overblik over vores IT-opsætning: hvilke systemer vi benytter, og hvem vores leverandører er. Det er nemlig dig, der på sigt skal stå som bindeled mellem Dymaks forretning og vores eksterne IT-huse, som foretager selve programmeringen.

Jobindex A/S