Jobannonce: Konstruktørassistent

Gem
ONLY

Konstruktørassistent

Brande

Er du vild med fashion, og er du teknisk dygtig til fitting og modelkonstruktion?

Vi har travlt hos ONLY Blue Denim, og vi søger derfor en energisk og ambitiøs konstruktørassistent, der kan hjælpe vores dygtige konstruktører med at sikre den bedste fitting på vores fede denimstyles.

Som konstruktørassistent bliver din hovedopgave at hjælpe vores konstruktører med opmåling, ligesom du vil blive involveret i udarbejdelse af gradueringer og måleskemaer. Efterhånden som du oparbejder mere erfaring, vil du også få lov at prøve kræfter med at godkende prøver til produktion og med generel leverandørkontakt og -sparring.

Ved at følge vores erfarne konstruktører får du mulighed for at tilegne dig masser af læring, og stillingen er derfor et solidt udgangspunkt for din videre karriere som konstruktør.