Jobannonce: Fitting Model

Jacqueline de Yong

Fitting Model

Brande

Er du smilende, udadvendt og tålmodig, og har du interesse for mode? Så er du måske Jacqueline de Yongs nye Fitting Model!

Vi søger lige nu en Fitting Model, der har lyst til at blive en del af Danmarks stærkeste modebrand. Du vil få en spændende indsigt i, hvordan en modevirksomhed fungerer og få lov til arbejde med en masse af vores fede styles.

Hos Jacqueline de Yong bliver du en del af et stærkt og passioneret team. Din primære opgave bliver at prøve og kommentere vores produkter i samarbejde med vores designere, konstruktører og indkøbere. Herudover får du selvstændige og afvekslende opgaver, der knytter sig til konstruktionsafdelingen. Vi forestiller os, at du netop har afsluttet din uddannelse og nu har lyst til at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver i en afdeling, hvor vi udvikler og skaber nye trends.