Jobannonce: Sagsbehandler til Vejteam

Lejre Kommune

Sagsbehandler til Vejteam

Center for Teknik & Miljø søger en sagsbehandler til Vejteamet. Vi er en lille kommunal organisation, hvor der er kort fra beslutning til handling, og vi er tæt på vores politikere, borgere og virksomheder. Vores hverdag er travl, spændende og alsidig, og vi har et stærkt fagligt og socialt miljø.

Arbejdsområdet er stort og rummer gode muligheder for afveksling.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sagsbehandling og administration af ansøgninger om gravetilladelser på offentlig vej eller privat fællesvej
  • Sagsbehandling og administration af ansøgninger om råden over vejareal, f.eks. ansøgning om afholdelse af cykelløb
  • Sagsbehandling og administration af ansøgninger om adgang til offentlig vej eller privat fællesvej
  • Borgerbetjening i øvrigt om vejspørgsmål