Jobannonce: Funktionsleder til SP 04 Bindende Svar Selskaber

Skattestyrelsen

Funktionsleder til SP 04 Bindende Svar Selskaber

Struer/Aarhus

Har du ledererfaring og lyst til at lede dygtige medarbejdere på et komplekst og meget specialiseret fagområde indenfor selskabsbeskatning? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som funktionsleder i enheden SP 4 Bindende Svar Selskaber.

Bindende Svar Selskaber er en enhed, der besvarer ikke-principielle skatte-, moms og afgiftsspørgsmål fra Selskabsområdet. Det kan både være i forhold til allerede foretagne dispositioner eller på fremtidige og påtænkte dispositioner. Svarene er bindende for Skatteforvaltningen, og derfor ligger der store mængder specialviden bag de bindende svar.

Dit primære ansvar som funktionsleder er ledelse af ca. 20 medarbejdere og sikring af den daglige drift på Bindende Svar Selskaber, således at enheden opnår de opsatte mål. Din enhed vil bestå af både erfarne medarbejdere og nyansatte.

Skattestyrelsen