Jobannonce: Forsker til projekter om løse ansættelser, arbejdstid og helbred

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forsker til projekter om løse ansættelser, arbejdstid og helbred

København

Vil du være med til at gennemføre epidemiologiske studier af sammenhænge mellem løse ansættelser, arbejdstid og helbred? Kan du godt lide at arbejde med store registerbaserede datasæt og bruge komplekse epidemiologiske design? Og har du mod på at skabe anvendelsesorienteret viden af høj forskningsfaglig kvalitet? Så har vi en spændende stilling som forsker til dig.

Beskæftigelsesministeriet

På NFA er der fem overordnede forskningsområder. Stillingen er forankret i det ”Psykosociale arbejdsmiljø-område” og ”Området for Arbejdsulykker, Sikkerhed og Sikkerhedskultur”. De to områder er organiseret i en fælles forskningsenhed. Her forsker vi blandt andet i, hvilke forhold i det psykosociale arbejdsmiljø fx arbejdstidens tilrettelæggelse der påvirker medarbejdernes fysiske og mentale helbred.