Jobannonce: Få et studiearbejde eller fuldtidsjob fuld af oplevelser og venskaber

Amnesty International – Face2Face

Få et studiearbejde eller fuldtidsjob fuld af oplevelser og venskaber

Vil du have et arbejde, der passer til dit studie eller sabbatår – eller vil du arbejde fuld tid hos en af verdens mest kendte NGO’er? Som facer står du på gaden, smiler og inviterer forbigående til en snak om, hvordan de kan hjælpe til med at sikre lige rettigheder for mennesker i hele verden.

”Jeg vidste ikke, jeg ville gøre karriere i Amnesty. I starten var det bare et perfekt studiejob – men så blev jeg bidt af kompleksiteten i fundraising,” fortæller Victor Simonsen, der gik fra at være facer til projektleder.

Vi er en global menneskerettighedsbevægelse, der kæmper for frihed, retfærdighed og værdighed for hvert enkelt menneske. Vores medlemmer og phonere er helt afgørende for vores arbejde. Takket være vores millioner af medlemmer og aktivister er det muligt for os at være til stede over hele verden, så vi kan være med til at skabe både lokale og globale forandringer.