Jobannonce: Marketingschef til high-end brands i babyudstyr

PII Headhunting søger for Columbus Trading Partner Scandinavia
Gem
PII Headhunting

Marketingschef til high-end brands i babyudstyr

Aarhus

CTPS’ skandinaviske salgs- og serviceorganisation skal være skarpere og mere aktiv i eksekvering af de globale GB brand strategier. Strategierne skal oversættes til tiltag på hvert marked samt tilbud til retail-sektoren i samspil med kolleger og sælgere i CTPS. I denne nyoprettede stilling bliver du hovedpersonen i denne indsats både strategisk og operationelt.

Du overtager ledelsen af den danske medarbejder og skal ansætte yderligere to personer med ansvar for henholdsvis Norge og Sverige. Som marketingschef er du ansvarlig for at fintune og prioritere imellem værktøjer og materialer fra den globale organisation til butikseksponering, events, teknisk dokumentation, PR, mv. Samtidig arbejder du med viral markedsføring, influencer marketing og relevante online platforme for at øge markedskendskab og brand equity.