Jobannonce: Kriminaltekniske dokumentteknikere

Rigspolitiet

Kriminaltekniske dokumentteknikere

Glostrup

Har du sans for detaljer og forståelse for disse i en større helhed? Og har du lyst at arbejde med opklaring af forfalskede dokumenter?

Dokumentafsnittets daglige arbejde består i at undersøge, om dokumenter er falske eller forfalskede, og alle undersøgelser bliver dokumenteret med kriminaltekniske erklæringer, der anvendes i straffesagens behandling.

I Dokumentafsnittet i Nationalt Kriminalteknisk Center bliver du en del af et team på ca. 15 medarbejdere, der arbejder på det dokumenttekniske område. Som dokumenttekniker er du en del af den daglige drift og arbejder primært med ægthedsundersøgelser af dokumenter herunder pas, ID-dokumenter, kørekort, penge m.m. Der anvendes specialudstyr til en stor del af opgaveløsningen. Det forekommer desuden, at du bliver indkaldt som vidne i retten med henblik på at redegøre for resultatet i en kriminalteknisk erklæring.