Jobannonce: Chef for Økonomi & Stab

Albertslund Kommune

Chef for Økonomi & Stab

Albertslund Kommunes hidtidige chef for Økonomi & Stab er blevet økonomidirektør i en anden kommune. Du kan blive hendes efterfølger. Du bliver en centralt placeret chef med indsigt i det meste og ansvar for meget.

Du er interesseret i stillingen, fordi du har afprøvet dit lederformat og dine kompetencer med succes og stabilitet og nu har mod på mere. Du er mere end hjemme i den kommunale økonomis rammer og styring og skaber tryghed omkring dig, fordi du ved, hvad du taler om. Du kan være en leder parat til næste karrieretrin eller en moden erfaringsattraktiv chef.

Albertslund Kommune er altid optaget af initiativer, der skal gøre kommunen bedre. Du får en central rolle i udformningen af en ny budgetproces og skal spille aktivt med, når der skal lægges en ny platform for klog sammenkædning af den kommunale økonomi og byudvikling.

Albertslund Kommune