Jobannonce: Bliv lønkonsulent i Danmarks største serviceorganisation

ISS Facility Services A/S

Bliv lønkonsulent i Danmarks største serviceorganisation

Søborg

Ønsker du at blive en del af en stor organisation, hvis ambition er at blive verdens bedste inden for service? Og er du derfor klar til at yde en god service og daglig support overfor ISS’ ledere og medarbejdere, så vi kan realisere denne ambition? Så har vi måske det rigtige job til dig.

Vi søger en lønkonsulent til vores lønafdeling på vores hovedkontor i Søborg. Som vores nye lønkonsulent vil du arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer i vores lønteam. Derudover skal du også være med til at drive en digital forandring og forenkling af vores arbejdsprocesser.

Som lønkonsulent bliver du en del af et stærkt team, der løbende har fælles sparring og fokus på udvikling af vores arbejdsprocesser. Noget af det, som er særligt ved både ISS og vores afdeling, er vores evne og lyst til at gribe både ventede og uventede opgaver og løse dem i fællesskab.