Jobannonce: Har du en juridisk profil, og har du mod på at være med til at fremme et robust finansielt system?

Erhvervsministeriet

Har du en juridisk profil, og har du mod på at være med til at fremme et robust finansielt system?

København

Vil du være med til at forebygge nye finansielle kriser, sikre gode finansielle rammevilkår og en ordentlig forbrugerbeskyttelse? Så har vi brug for dig i Erhvervsministeriet. Du bliver en ud af 20 medarbejdere i vores område for finansielle forhold.

I området for finansielle forhold arbejder vi med at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Vi beskæftiger os til daglig med nye politiske initiativer, både nationalt og i EU, finansiel lovgivning samt tilsyn med pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Vi arbejder også med forhold, som gør det nemt og sikkert at være forbruger i den finansielle sektor.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver, som alle relaterer sig til det finansielle område. Sammen med dine kolleger analyserer, udvikler og implementerer du nye politiske initiativer.