Jobannonce: SOSU-assistentelev i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

SOSU-assistentelev i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune søger SOSU-assistentelever til ansættelse i Ældreområdet med uddannelsesstart den 1. april 2019.

Som SOSU-assistent vil du opnå viden og færdigheder inden for kompetenceområdet: Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvor du skiftevis er i skole og praktik. Praktikperioderne foregår i det nære sundhedsvæsen på plejecenter og i hjemmepleje, i psykiatriske tilbud samt i det sammenhængende sundhedsvæsen på sygehus og i primær sundhedstjeneste.