Jobannonce: Rådgiver og projekttovholder indenfor fiberbeton

BB fiberbeton A/S

Rådgiver og projekttovholder indenfor fiberbeton

Lille Skensved

Stigende efterspørgsel i både Skandinavien og resten af Europa gør, at vi leder efter flere kræfter til vores voksende salgs- og projekteringsteam på 9 personer bestående af tekniske tegnere, statiker og andre rådgivere og projekttovholdere.

Du vil være ansvarlig for projekter og have den primære kontakt med arkitekter og entreprenører. Du vil være ansvarlig for både dialog og projektering for de respektive projekter – store som små. Du vil trække på resten af teamet ift. løsninger, statik og ikke mindst selve tegnearbejdet.

Du vil lave tilbud og følge op på disse, samt have dialog og løsningssparring med arkitekter og rådgivere.