Jobannonce: Ernæringsassistent til Tryllehyttens køkken

Solrød Kommune

Ernæringsassistent til Tryllehyttens køkken

Ernæringsassistent, 25 t/u, pr. 1. december 2018 - 31.august 2019. Børnehuset Tryllehytten er fra 2011, og er beliggende i den nye bydel Trylleskov Strand. Området er i rivende udvikling, og der er stor aktivitet i og omkring os.

Tryllehytten har p.t. 100 børnehave- og 36 vuggestuebørn. Pr. 1. december 18 udvider vi med 1 ekstra vuggestuegruppe (12 børn) og 1 børnehavegruppe (20 børn). Derudover skal vi have 20 ekstra børn frem til 1. april 19. I køkkenet er der ansat 2 ernæringsassistenter, og du vil således skulle indgå i et samarbejde med dem.

Vi arbejder ud fra et pædagogisk fokus. Det er vigtigt for os at børnene finder maden indbydende, og får udviklet deres lyst til at smage på forskellig mad. Til måltidet lægger vi vægt på børnenes bidrag til afvikling af frokosten. De dækker bord, øser op og hjælper hinanden.