Jobannonce: Studentermedhjælpere til Økonomicentret

Politiets Efterretningstjeneste

Studentermedhjælpere til Økonomicentret

Søborg

I Økonomicenteret bliver der lagt stor vægt på, at studenteropgaver sammensættes på en udviklende og lærerig måde, der ruster dig til dit senere virke i den offentlige eller private sektor. Din arbejdsuge kan planlægges ud fra studiet og de faste arbejdsopgaver.

Vi leder efter en studerende, som

  • Kan indgå i og bistå den løbende controlling og budgetopfølgning
  • Kan løse analytiske opgaver ad hoc
  • Kan udvikle økonomistyringen og arbejdsprocesser

Du vil indgå i teamet af budgetmedarbejdere, som udgør en del af stabsfunktionen under økonomichefen. Afdelingens medarbejdere har forskellige uddannelsesbaggrunde, og der er en uformel omgangstone og godt humør.