Jobannonce: Generalist med flair for projektstyring og interesse for data og digitalisering

Digitaliseringsstyrelsen

Generalist med flair for projektstyring og interesse for data og digitalisering

København

Data er Danmarks råstof og centralt for at løfte produktiviteten i den offentlige sektor og i hele samfundet. Vi søger en ny kollega, som med flair for digitalisering og data vil være med til at bringe Danmark videre på den digitale dagsorden. Hverdagen er digital, og du skal sammen med os skabe rammerne for, hvordan den offentlige sektor bliver langt bedre til at bruge og dele data frem mod 2020.

I Kontor for data og arkitektur arbejder vi for at sikre en sammenhængende digital offentlig sektor. Vi udvikler bl.a. en fælles arkitektur for digitalisering og skaber klarere rammer for at dele og anvende data i den offentlige sektor. Vores opgaver omfatter desuden rådgivning og review af projekter. Vi har travlt, men vi hjælper altid hinanden og holder gerne sociale arrangementer.