Jobannonce: IT-udvikler til fantastisk team i Glostrup med fokus på boligfinansiering, Group IT

Danske Bank

IT-udvikler til fantastisk team i Glostrup med fokus på boligfinansiering, Group IT

Vil du være med til at udvikle nye og eksisterende IT-løsninger, der gør det endnu lettere for vores kolleger i Realkredit Danmark og Danske Bank at indfri vores kunders boligdrømme?

Som IT-udvikler vil du arbejde tæt sammen med dine kolleger i Group IT og i forretningen, så vi kan nå vores fælles strategiske mål. Du får lov til at være med i alle faser af udviklingen fra kravspecifikation, design og implementering til test og lancering af den endelige løsning.

Vi følger en moderne agil udviklingsmetode og søger altid at benytte de rigtige værktøjer til enhver opgave. Vi søger konstant at udvikle og forbedre vores udviklingsmetoder og måden, vi arbejder på, så vi løbende kan udvikle os både hver især og som afdeling.