Jobannonce: Sælger af vin & spiritus til specialbutikker og HORECA-salg på Sjælland

CRT Spirits

Sælger af vin & spiritus til specialbutikker og HORECA-salg på Sjælland

Har du lyst til at arbejde med kvalitetsbrands i en mindre virksomhed i rivende udvikling?

CRT Spirits har i løbet af de sidste 5 år, med stor succes, introduceret en række fantastiske spiritusmærker og vin på det danske marked. Derfor søger vi nu en dygtig sælger.

Som sælger I CRT bliver du primært ansvarlig for at udbygge vores kundeportefølje indenfor specialvarehandlen og sekundært at opbygge vores HORECA-salg.
Vi søger en person, som kan give en vidende og seriøs rådgivning og som kan skabe gode samarbejdsrelationer med de enkelte kunder.

Vores kontor ligger i Århus, men du vil komme til at bruge størstedelen af din arbejdstid på kundebesøg på primært Sjælland.