Jobannonce: Studentermedhjælper til Group Finance Business Intelligence, Controls & Structure, Group Finance

Danske Bank

Studentermedhjælper til Group Finance Business Intelligence, Controls & Structure, Group Finance

Høje Taastrup.

Er du kommunikationsstuderende med både sproglige og visuelle evner og har du lyst til at kickstarte din karriere i en af Danmarks største virksomheder? I Controls & Structure søger vi en studentermedhjælper til at arbejde med intern kommunikation i en stilling, som giver dig en unik mulighed for at få hands-on erfaring med kommunikation - både på et operationelt og strategisk plan.

Vi har brug for en person, der gennem sin faglighed kan tilføre en effektiv kommunikationsform og få vores kommunikationsplatforme op at køre. Det bliver din opgave at udarbejde en slagkraftig kommunikationsstrategi - hvordan sikrer vi, at information bliver modtaget og forstået, og hvilke kanaler skal vi bruge.