Jobannonce: Bliv butikschef hos Deichmann i Storkøbenhavn

Deichmann Sko

Bliv butikschef hos Deichmann i Storkøbenhavn

Har du lyst til et lederjob i Europas største skokæde?

Så bliv en del af Deichmann! Du får en stilling med en spændende hverdag, hvor du får et stort ansvar og bliver en del af et dygtigt og engageret team.

Hos Deichmann har vi et kæmpe udvalg af de nyeste skotrends til hele familien, i god kvalitet og til meget fordelagtige priser. I Danmark har vi 29 butikker - og nu har du muligheden for at blive en del af Deichmanns lederteam.

Som butikschef i Deichmann har du et meget alsidigt og praktisk lederjob. Det er dig, som har det daglige ansvar for, at butikken altid er præsentabel, at der ydes excellent kundeservice til vores brede kundegrupper samt at dine medarbejdere trives og du har fokus på deres videre udvikling.