Jobannonce: Underviser til NEXT Sydkysten Gymnasium

NEXT Uddannelse København

Underviser til NEXT Sydkysten Gymnasium

Ishøj

På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange. Derfor søger vi nu en underviser, som kan hjælpe os videre med den ambition.

Vi søger en underviser med kompetence til at undervise i erhvervsret.

NEXT Sydkysten Gymnasium er et gymnasium, der arbejder målrettet med at udfordre elevernes it kompetencer og tilskynder dem til at udnytte deres fulde potentiale. Vi arbejder målrettet med gennemførelse for alle elever og med høj kvalitet i undervisningen. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor man samarbejder og hjælper hinanden.

I 2018-19 arbejder vi på at få skabt flotte, moderne studiemiljøer både indendørs og udendørs, som støtter op om varierede undervisningsformer.