Jobannonce: Projektledere med teknisk viden til sporrelaterede udviklingsprojekter

Banedanmark

Projektledere med teknisk viden til sporrelaterede udviklingsprojekter

København

Har du lyst til at være med inden for udviklingen af sporområdet på jernbanen?

Vi søger to projektledere, som med både faglighed og selvstændighed kan drive udviklingsprojekter inden for sporområdet.

Projektleder til løbende udviklingsprojekter i sektionen
Du får ansvar for at lede mindre projekter og analyser omkring nye komponenter, systemer og teknologier inden for sporområdet. Vi skal bl.a. have defineret og opdateret det tekniske krav til vore befæstelser og sporskifter inden for det næste år.

Projektleder til større projekt om ny teknologi til opmåling af sporskifter
Der er tale om et flerårigt projekt, hvor det primære formål er at implementere en ny metode til inspektion af vore sporskifter, hvor vi i stedet for at opmåle samtlige 3500 sporskifter manuelt overgår til at opmåle ved brug af målevogn.