Jobannonce: Stokholtbuen søger uddannede social- og sundhedsassistenter

Ballerup Kommune

Stokholtbuen søger uddannede social- og sundhedsassistenter

Til vores nyetablerede sundhedsfaglige team søger vi 2 social- og sundhedsmedarbejdere til en 37 og 32 timers stilling i dag-/aften/-weekendtjeneste. Du får ansvaret for det sundhedsfaglige arbejde i det hus som du tilknyttes, i samarbejde med pædagoger og Stokholtbuens sygeplejerske.

Stokholtbuen er et helhedstilbud for 36 voksne mennesker mellem 20-64 år med autisme-spektrum-forstyrrelser og andre følgehandicaps, herunder moderat eller svær mental retardering. Støttebehovet er derfor omfangsrigt i det daglige, og du indgår i borgerrettede opgaver på lige fod med pædagoger. Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for handicap/psykiatri eller med voksne med autisme-spektrum-forstyrrelser, så du må også gerne være nyuddannet. Vi vil stå for oplæring/intro, så du kan blive klædt rigtig godt på.