Jobannonce: Dedikeret markedsresearcher til Customer Insight

Danske Bank

Dedikeret markedsresearcher til Customer Insight

Er du en stærk analytiker med flair for tal? Og brænder du for at udvikle din analytiske værktøjskasse i en spændende stilling med fokus på customer experience og customer satisfaction?

Du får ansvaret for en række opgaver i forbindelse med måling af kundetilfredshed og –oplevelser, hvilket også inkluderer udvikling af vores eksisterende analyseværktøjer i samarbejde med kollegaer på tværs af Danske Bank. Derudover analyse af trends i vores månedsrapportering og kunderejser samt kommunikation af resultater til hele organisationen. Du vil ydermere være involveret i ad hoc-projekter.