Jobannonce: Kommunikations- og presserådgiver med gennemslagskraft

Digitaliseringsstyrelsen

Kommunikations- og presserådgiver med gennemslagskraft

Fordi hverdagen er digital, fylder digitalisering meget hos danskerne og i dansk politik, og hos Digitaliseringsstyrelsen har vi lige nu en tom stol i Kontoret for styring og kommunikation. Er du vores nye, skarpe kommunikations- og presserådgiver?

Som kommunikations- og presserådgiver får du en central rolle i styrelsen. Du berører alle hjørner af organisationen og skal på kort tid kunne omsætte svært tilgængeligt og teknisk stof til hverdagssprog. Fra NemID og Digital Post til de brede dagsordener som databrug og offentlig digitalisering.

Du skal skrive og kvalitetssikre nyheder, klummer, PowerPoint-præsentationer, presseberedskaber og kommunikationsplaner.